Tilbage til joblisten Udskriv annonce

Grøn servicemedarbejder til Samvirkende Boligselskaber

Til afdelingerne Abildgården og Wittenberghus søges en servicemedarbejder på fuld tid.

Afdelingerne med i alt 497 lejemål er beliggende på Amager. I afdelingerne er der mange grønne områder, som kræver pleje og pasning samt 2 legeplader og 2 vaskerier. Afdelingerne har hver sin egen bestyrelse, som er velfungerende, og dialogen foregår i en god tone.

Det fælles ejendomskontor har en daglig åbningstid på 2 timer, hvor alle henvendelser fra beboerne bliver behandlet.

Stillingen
Som servicemedarbejder bliver du involveret i den daglige drift af afdelingen i tæt samarbejde med de øvrige ansatte og driftslederen.

De daglige praktiske opgaver omfatter pleje og vedligeholdelse af de grønne områder sådan, at klipning af hæk og beskæring af træ ikke er fremmede opgaver for dig. Andre opgaver som renholdelse, skaktning og mindre håndværksmæssige opgaver vil også være en del af hverdagen.

Vi forventer, at du vil være en aktiv medspiller i udførelsen af arbejdet bl.a. ved brug af redskaber og maskiner. Vi yder en god beboerservice, som vi er i gang med at gøre mere effektiv.

Du skal indgå i vagtplanen for glatførebekæmpelse i vinterhalvåret.

Dit arbejdsområde spænder således vidt, og du skal derfor være villig til at tilegne dig ny viden samt kunne arbejde selvstændigt.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du

  • har en håndværksmæssig baggrund
  • har evnen til at gå foran og tage ansvar for afdelingernes grønne områder
  • er god til både at samarbejde i team og arbejde selvstændigt
  • har lyst og evner til at udføre et servicejob i en skiftende hverdag
  • yder en høj service overfor vores beboere
  • er mødestabil
  • kan håndtere maskiner
  • lægger vægt på sikkerhed.

Vi tilbyder
Du vil blive tilbudt løn i henhold til Overenskomst for ejendomsservice og lokalaftale. Tillige får du en god pensionsordning, muligheder for personlig og faglig udvikling og en hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med en dynamisk kollegagruppe i et større serviceorienteret boligselskab.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har erhvervserfaring, kørekort og at vi må indhente en børneattest, der skal være uden anmærkninger.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. marts 2018. Vi venter gerne på den rette.  

Interesseret?
Søg stillingen online via nedenstående link 'Send ansøgning'. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2018, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Finn Werner på tlf. 21 47 27 53.

 
Region: Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 15-01-2018

Send ansøgning