Økonomimedarbejdere med flair for tal og regnskaber til Danmarks største administrator af almene boliger

Har du lyst til at arbejde med budgetter, regnskaber og afstemning? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, vi servicerer i KAB.

Dine ansvarsområder
Din primære opgave er at udarbejde budgetter, regnskaber og budgetopfølgning samt at sikre afrapportering og opfølgning til vores kunder. Du vil herudover få en række opgaver inden for økonomiopfølgning, momsindberetning, afstemning og lignende. Endelig vil du tage del i opfyldelsen af interne budget- og effektiviseringsmål.
Da vores kunder spænder bredt, skal du udarbejde regnskaber og budgetter ud fra flere standarder. Dette kræver, at du er omhyggelig og ser kompleksitet og forskellighed som en positiv udfordring og ikke mindst en mulighed for at lære nyt. Du har sans for detaljer og sætter en ære i at levere et godt produkt til vores kunder.

Det er en fordel – men ikke et krav - at du har kendskab til den almene boligbranche og ejendomme administreret efter den private lejelov. Det ses ligeledes som et plus, at du som person har gåpåmod og ønsker at være en del af et team og få løst opgaverne i fællesskab. Stillingens opgaver spænder vidt, så uanset om du har flere års erfaring eller du er nyuddannet, vil der være rig mulighed for faglige udfordringer og udvikling.

Din profil

Vi tilbyder:

Du vil fysisk blive tilknyttet teamet Specialkunder, der servicerer en række forskellige kundetyper. Organisatorisk vil du dog være ansat i Kundeøkonomienheden i Kundecenter B, der favner en fælles gruppe af økonomimedarbejdere på tværs af KAB, hvilket sikrer god faglig sparring og udvikling.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Interesseret?
Søg stillingen via nedenstående link 'send ansøgning' senest den 15. august 2018. Vi holder samtaler løbende. Send derfor din ansøgning snarest. Når rette kandidater er fundet, vil stillingsopslaget blive taget ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundekonsulent Khesraw Rye Nayebkheil på mobil 40 35 26 04.