Sundhedskonsulent, der kan implementere KAB’s nye sundhedsstrategi

Er du en karismatisk rollemodel, der kan sætte saft og kraft på implementeringen af vores nye sundhedsstrategi? Går du altid foran som det gode eksempel og kan du få alle med? Kan du ved din blotte tilstedeværelse skabe engagement og arbejdsglæde? Og kan du samtidig styre processer med gennemslagskraft og engagement, så implementering af vores nye sundhedspolitik kommer sikkert i mål?

Vi søger en sundhedskonsulent til toårig nyoprettet projektstilling, der primært skal arbejde med implementering og videreudvikling af vores sundhedspolitik.

Vores nye sundhedsstrategi omfatter livsstil, socialt ansvar og arbejdsmiljø
Strategien bygger på, at KAB’s grundlæggende ansvar suppleres med frivillige og delvist virksomhedsbetalte tiltag, hvor medarbejderne også selv bidrager til et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø, psykisk såvel som fysisk.

Din opgave bliver at få strategien til at leve i hele organisationen. Det skal du gøre gennem udvikling, igangsættelse og løbende tilpasning af aktiviteter på sundhedsområdet i tæt samarbejde med vores arbejdsmiljøorganisation.

Dine opgaver vil eksempelvis være:

Da det er en nyoprettet stilling vil du få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og vi forventer, at du byder ind med konkrete ideer til levendegørelse af sundhedsstrategien.

For at få størst mulig succes forventer vi, at du

Endelig er det vigtigt, at du er god til at opbygge og skabe samarbejdsrelationer og kan formidle din viden på tværs af faggrænser.

Som vores nye kollega
bliver du en del af HR-funktionen med engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer effektivt og professionelt. Udover HR-chefen består afdelingen af en arbejdsmiljøleder og en nyansat arbejdsmiljøkonsulent, som du vil få et tæt samarbejde med. Dertil kommer fem HR-partnere, tre HR-koordinatorer, to udviklingskonsulenter og én studentermedhjælper. Derudover hører Lønafdelingen på 6 personer også under HR.

Vi lægger vægt på faglig sparring og vidensdeling i hverdagen og på ugentlige afdelingsmøder. Vi har en uformel og positiv omgangstone, og vi sætter stor pris på et godt grin i en travl hverdag.

Hvad tilbyder vi?
Et afvekslende og udfordrende job i en nytænkende og moderne erhvervsorganisation, hvis mission er at skabe rammer for et godt liv for beboerne i vores almene boligselskaber.

Løn, pension og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

Du har gode mulighed for efteruddannelse og vi sætter en ære i løbende udvikling af vores medarbejdere.

Vi tilbyder høj selvstændighed i opgavevaretagelsen

Dit arbejdssted vil indtil april næste år være i hjertet af København, nemlig på Vester Voldgade 17, 1552 København V. Vi flytter til et nyopført KAB-hus på Enghavevej i maj 2021. Til tider vil der være møder i boligafdelingerne, som er placeret rundt omkring i hovedstadsområdet.

Hvem er vi?
KAB har tradition for at gå forrest i udviklingen på by- og boligområdet, og vi sætter en stor ære i at levere administrationsydelser på højt niveau til de boligorganisationer, som vi administrerer. KAB administrerer mere end 60.000 almene boliger, primært i hovedstadsområdet. Vi er en virksomhed i vækst, der arbejder for at skabe bedre boliger for alle. Vi gør det med engagement og med baggrund i et aktivt beboerdemokrati. Der er ca. 400 medarbejdere i KAB og 1.600 medarbejdere i hele KAB-fællesskabet.

Lyder ovenstående interessant?
Så send en motiveret ansøgning, hvor du giver nogle konkrete forslag til, hvordan du vil få sundhedsstrategien til at leve i KAB. Du søger via nedenstående link hurtigst muligt, da vi løbende kalder til samtale.

Tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest den 1. december 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Claus Hovej på telefon 24 79 44 10 eller HR-partner Nanna Thoustrup på telefon 38 38 19 45.