Vil du være del af holdet der skal skabe fremtidens Taastrupgaard?

Pædagog eller lærer, der brænder for at arbejde med inddragelse af børn og unge og med læringsforløb søges til det boligsociale team i Taastrupgaard

Boligområdet Taastrupgaard står over for en radikal fysisk omdannelse de næste 10 år, hvor nedrivning af boliger, nye facadeudtryk og fællesarealer skal bidrage til udviklingen af et nyt bykvarter. 188 boliger er allerede revet ned for at give plads til et kommunalt Børne- og kulturhus, der skal rumme en moderne folkeskole og samle kommunens kultur- og fritidstilbud. Kunst og kultur bliver i det hele taget central for udviklingen af kvarteret, der i fremtiden skal være ”Kulturkvartér”.

For at planerne kan lykkes, er der behov for at de sociale indsatser følger med. I den kommende boligsociale helhedsplan er målet derfor at skabe sammenhæng mellem de sociale indsatser og den fysiske omdannelse, og at bruge omdannelsen som unik mulighed for at løfte beboerne i Taastrupgaard økonomisk og socialt. I de næste fire år skal vi blandt andet arbejde med læringsforløb for børn, unge og familier, med rollemodelprojekter, kulturprojekter og generelt med mobilisering af beboernes egne ressourcer.

Om Jobbet
Du bliver del af et dynamisk team på 4-5 medarbejdere der arbejder på tværs af indsatser og projekter. Her vil din rolle generelt være at kvalificere vores arbejde i forhold til pædagogik og læring, udvikle læringsforløb i det fysiske miljø, samt bygge bro mellem lokalområdet og det nye Børne- og kulturhus. Jobbet indebærer mange forskellige samarbejdsrelationer. Fx skal du samarbejde med vores unge brobyggere, lokale forældre, frivilligforeninger, daginstitutioner og med kulturinstitutioner.  Der er således tale om et alsidigt job, hvor projekter og opgaver løbende udvikles og forandres.

Konkret vil du blive involveret i følgende indsatser:

Lån og Leg: Du vil blive tovholder og koordinator for rollemodelprojektet ”Lån og Leg”, hvor unge lokale rollemodeller faciliterer børns leg i boligområdet. Herunder skal du også planlægge og gennemføre aktiviteter sammen med de unge rollemodeller, idrætsforeninger og forskellige kulturaktører.

Alternative læringsforløb: Sammen med teamet og kommunale samarbejdspartnere vil du skulle tilrettelægge læringsforløb med børn og unge ude i boligområdet.  Det kan være mindre byggeprojekter på fællesarealer, kreative læringsforløb med sprogleg i boligområdet mm.

Familier og sprog: Du bliver tovholder på vores aktiviteter med daginstitutioner, skole og familier, hvilket indebærer alt fra busture ud af boligområdet til sommerferieaktiviteter og kulturarrangementer

Events: Endelig vil du være medarrangør i vores større sociale og kulturelle begivenheder i og uden for boligområdet, fx folkekøkken, sommerfest, eidfest m.fl.

Om dig
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog, lærer eller tilsvarende og har flere års erfaring med at tilrettelægge pædagogiske forløb eller læringsforløb med børn og unge. Dine erfaringer kan komme fra daginstitutionsområdet, skoleområdet, ungdomsuddannelser eller andre steder fra. Det vigtigste er, at du har en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge, og at du brænder for at skabe aktiviteter og forløb sammen med målgruppen og samarbejdspartnere.

Da du skal arbejde med udsatte børn og unge i boligområdet, forventer vi, at du:

Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med at arrangere større begivenheder og / eller hvis du har erfaring med at arbejde med frivillige.

Vi lægger end videre vægt på, at du:

Vi tilbyder
Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer på en arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for at få indflydelse på udviklingen af Taastrupgaard.

Vi yder løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til gældende overenskomst og supplerer med en god personalepolitik. Boligselskabet KAB er en familievenlig arbejdsplads med gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, men der vil være arbejdsopgaver der ligger udenfor almindelig arbejdstid.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er bevilliget i en tidsbegrænset periode på 4 år. Der tages forbehold for endelig bevilling godkendes af Landsbyggefonden i oktober. 

Stillingerne forventes besat ansættelse fra 1. december 2020. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og forbeholder os ret til at nedtage stillingsopslaget, så snart den rigtige kandidat er fundet.

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte boligsocial leder i Taastrupgaard, Katrine Winther på katwi@kab-bolig.dk eller på tlf. 40 49 11 46.